Ansøg
Link: Advokat? Sådan ansøger du
Ansøgningsbetingelser
Borgerretsfonden modtager ansøgninger om støtte til personers retssagsomkostninger samt støtte til forskning.
For at modtage støtte til retssagsomkostninger skal der være tale om personer eller grupper af personer, som er blevet udsat for magtmisbrug fra offentlige eller private organisationer.
NB: FONDENS OFFICIELLE LØBETID ER FREM TIL 2025 – VI LUKKER NED VED UDGANGEN AF 2024 – RESTERENDE MIDLER ANVENDES PRIMÆRT PÅ MINDRE PROJEKTER OG ALLEREDE IGANGSATTE PROJEKTER
Ansøgning om retssagsstøtte kan kun indgives af en advokat, som påtager sig at føre sagen enten selv eller ved ansat advokat eller advokatfuldmægtig. Er du som privat person blevet udsat for magtmisbrug af en offentlig eller privat organisation, og ønsker du at søge om støtte til at forsvare dig mod et sådant overgreb, skal du kontakte en advokat, som er villig til at føre sagen.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning til Borgerretsfonden om retssagsstøtte sendes til borgerretsfonden@protonmail.com. Der skal ikke vedlægges bilag. Ansøgning om retssagsstøtte kan kun indgives af en advokat, som påtager sig at føre sagen enten selv eller ved ansat advokat eller advokatfuldmægtig. Eventuel støtte vil blive afregnet via/til advokaten..
Alle støttebeløb er incl. moms.
Alt korrespondance med Borgerretsfondens sker tilsvarende til borgerretsfonden@protonmail.com
Ansøgningen behandles herefter af Borgerretsfondens bestyrelse, som bestemmer om støtte kan bevilges. Borgerretsfonden afholder normalt 6 årlige bestyrelsesmøder. Ansøgninger behandles på førstkommende bestyrelsesmøde, når de modtages 3 uger før dette. Ellers behandles ansøgningerne på det næstkommende bestyrelsesmøde.
Eventuel støtte bevilges som en rammebevilling. Beløb over rammebevillingen kræver ny ansøgning. Ved ansøgningen ansøges om støtte til en række definerede udgifter. Beløb over det ansøgte til de enkelte udgifter, kræver ny ansøgning.
Faktiske omkostninger omfattet af ansøgningen, udbetales i forbindelse med de pågældende faktiske omkostninger. Det gælder eksempelvis stævningsgebyr, berammelsesafgift og udbetaling til syn og skøn.
Udbetaling af salær til advokat sker som udgangspunkt ved
- Indlevering af stævning
- Ved forberedelsens afslutning
- Efter hovedforhandling
Udbetalingen af salær skal godkendes af administrator efter redegørelse fra advokaten om arbejdet. Administrator vurderer, om arbejdet svarer til det salær, advokaten anmoder om. Det forhold, at der er bevilget en ramme, er således ikke ensbetydende, at advokatsalæret er af denne størrelse, men udtryk for det maksimale beløb, der kan udbetales på bevillingen. Hver enkel udbetaling af salær skal således efter administrators vurdering svare til det udførte arbejde.